Solgt

Gravsgade 23, 6760 Ribe

Her er vi midt i Ribe centrum med det pulserende byliv, og de charmerende og brostensbelagte gader og stræder. Vi er i gåafstand til indkøbsmuligheder, et hav af butikker, gode restauranter og generelt bare alle de skønne ting som Ribe har byde på. Velkommen til!
 
Det originale byhus er fra 1854 og har et boligareal på 86 veludnyttede kvadratmeter. Boligen er meget velholdt, og fremstår i god stand med tag fra 2016. Hertil kommer de charmerende detaljer, som synlige bjælker og trægulve.
 
Husets planløsning fordeler sig på en rummelig entré, der ligger i åben forbindelse med den nydelige stue samt køkken/alrum i ét. Der er ligeledes åben adgang til et hjemmearbejdsmiljø, som ligger modsat stuen, pænt adskilt af trappen op til førstesal. Fra kontoret kommer vi ind på badeværelset via en mellemgang.
 
På førstesalen bliver vi mødt af en lys stue, der har mange anvendelsesmuligheder alt efter behov. Det kan således både fungere som værelse, gæsteværelse, stue, kontor eller lignende. Herfra bliver vi ledt ind i soveværelset.
 
Udenfor indbyder boligens gårdhave til mange hyggelige stunder, som samtidig er privat og ugeneret. Gårdhaven kan både tilgås inde fra køkkenet og ude fra Gravsgade gennem egen slippe. Matriklen rummer desuden et udhus med plads til vaskemaskine.
 
Ribe Mæglerne glæder sig til at fremvise dette fantastiske byhus, så kontakt os allerede i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi ses!

Gravsgade 23
6760 Ribe

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg