Sennepsmarken 8, 6771 Gredstedbro
På Sennepsmarken 8 centralt i Gredstedbro finder vi denne gennemførte villa med mange flotte detaljer og en skøn have. Velkommen til!
Villaen er løbende blevet renoveret siden nuværende ejer overtog i 2016. I forbindelse med renoveringen har ejer efterisoleret og fået installeret en luft til vand-varmepumpe, som bidrager til at holde varmeudgifterne nede, hvilket også tydeliggøres af energimærket.
Placeringen er ideel med kort afstand til skole, børnepasning, den lokale Dagli’ Brugs, offentlig transport og et væld af sportsaktiviteter.
De 110 kvadratmeter bolig folder sig ud med en indbydende, lys og aflang entré, der tilbyder tørskoede trin direkte fra garagen. Det praktiske bryggers, med moderne indretning og opbevaringsplads, er let tilgængeligt herfra.
Det store køkken-alrum er hjertet i boligen og giver jer mulighed for at socialisere med gæster, mens I kokkererer. Stuen smelter elegant sammen med alrummet og bliver badet i naturligt lys gennem de store vinduespartier, der åbner op mod den charmerende have.
De resterende kvadratmeter er praktisk placeret i den ene ende og fordeler sig på et badeværelse og 3 værelser. Badeværelset er renoveret mellem 2016 og 2017, og hele boligen prydes af troldtektloft, som bidrager til den indbydende atmosfære.
Matriklen rummer desuden en garage med værksted. Store dele af haven er udlagt i græs med rig mulighed for leg, mens der slappes af på den flisebelagtterrasse.
Kan I allerede mærke jer selv bo her? Tøv ikke med at bestille en fremvisning på telefonnummer 92 92 67 60. Vi er klar til at vise jer denne skønne villa, så I kan mærke følelsen af hjem. Vi ses!
Sennepsmarken 8
6771 Gredstedbro
Økonomi
