Tørresager 22, Ø Vedsted, 6760 Ribe
Træd ind i en villa bygget med stil i 1974, der nu stråler i et nyt lys efter en større renovering i 2023. Her er hele 234 etagemeter, hvoraf 170 m2 er registreret som bolig, samt en rummelig carport på 40 m2. De seneste forbedringer inkluderer et imponerende køkken-alrum, spritnye gulve og den opdaterede udestue er et skønt aktiv for ejendommen. Velkommen til!
Boligen har en attraktiv beliggenhed i Øster Vedsted. Byen byder på sin egen børnehave/vuggestue, mens skole, indkøbsmuligheder, naturskønne områder og livlige Ribe er inden for bekvem cykelafstand.
Arkitekturen bærer præg af tidløshed og modernitet, med en funktionel opdeling i forældre- og børneafdeling, et walk-in closet, et lyst køkken-alrum og hele to badeværelser. Det skal også nævnes, at der bliver lagt fjernvarme ind fra Ribe Fjernvarme i 2024, hvilket er betalt.
Boligen tilgås tørskoet gennem carporten. Her bliver vi mødt af en stor entré med masser af wow-effekt. De oprindelige byggetegninger kalder det en hall, og herfra åbner sig adgangen til køkken-alrummet, et praktisk viktualierum, forældreafdelingen og kælderen. Går vi 3 trin op ad trappen til venstre i entréen, støder vi på de tre børneværelser og det mindre badeværelse. Fra soveværelset er der adgang til et stort badeværelse, mens adgangen til rummet går gennem et walk-in closet.
Hjertet i villaen er uden tvivl det generøse køkken-alrum og stuen, som bades i naturligt lys. Udestuen forlænger oplevelsen af både bolig og årstider i en skøn, naturlig overgang. Herfra åbner sig terrassen, belagt med fliser, der giver mulighed for at nyde udsigten over den nyanlagte græsplæne, der pryder størstedelen af udendørsområdet.
Kælderen byder desuden på et pænt vaskerum og et stort disponibelt rum, som egner sig perfekt til en indendørs hobby eller lign!
Dette er en flot villa med et utal af muligheder. Kontakt os allerede i dag på telefonnummer 92 92 67 60 for at opleve den selv. Vi ses!
Tørresager 22
Ø Vedsted
6760 Ribe
Økonomi
