Gulvvarme overalt og et lavt varmeforbrug!
Ribe Mæglerne har den store glæde at præsentere denne kvalitetsvilla, med børne- forældreafdeling i det eftertragtede Engparken-kvarter på Nørremarken ved Tved Å. Velkommen til!
Se en boligvideo af ejendommen på Ribe Mæglernes Youtubekanal:
https://www.youtube.com/watch?v=lRC1LwsrHy8&ab_channel=RibeM%C3%A6glerne
Engparken er et fredeligt boligområde med stisystemer, skabt til den moderne børnefamilie. Adressen tilbyder en bekvem hverdag med alle nødvendige faciliteter inden for gåafstand, herunder Ribe centrum med gode indkøbsmuligheder, skole, pasningsmuligheder, legeplads, idrætsfaciliteter og smuk natur.
Denne veldisponerede villa fra 1996 byder på 151 kvadratmeter veludnyttet boligareal med forældre- og børneafdeling. Villaens spændende opbygning skaber en funktionel planløsning og et skønt terrassemiljø. Ejendommen inkluderer desuden en integreret dobbeltgarage med tilhørende værksted og gode opbevaringsmuligheder samt et skur.
Garagen sørger for, at entréen tilgås tørskoet. Adskilt af nogle praktiske skabe finder vi bryggerset med god plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra entréen får vi desuden adgang til to værelser, et badeværelse og det store køkken-alrum. Denne del af boligen vil være oplagt som en børne- eller gæsteafdeling.
Det store alrum er uden tvivl samlingspunktet i villaen. Her er det ingen sag at underholde sine gæster, mens de kulinariske evner udfoldes. Det nyere og rummelige køkken med inventar fra Vordingborg er funktionelt med store praktiske skuffer og god bordplads. Kun adskilt af en halvmur kommer vi ind i den rummelige stue, der bades i naturligt lys gennem de store vinduespartier.
I forlængelse af alrummet finder vi de to sidste værelser og det store badeværelse. Køkken-alrummet forlænges naturligt af den nyanlagte syd-vestvendte terrasse med god plads, hvor familien kan nyde dagens måltider og hygge udendørs i ro og mag.
Alt i alt en detaljerig og moderne kvalitetsvilla, som bare MÅ opleves. Book allerede en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi ses!
Engparken 24
6760 Ribe
Økonomi
