Spændende villa med forældre- og børneafdeling!
Solgt

Spændende villa med forældre- og børneafdeling!

Lige udenfor Ribe, i Nørre Farup, finder vi denne spændende ejendom, som har masser af potentiale til at blive en skøn bolig for familien, som er på udkig efter et stort boligareal og landlig natur i baghaven.
 
Når du træder indenfor, møder du en indbydende entré, der fører dig ind i boligens fordelingsgang og ned til kælderen. Fra gangen når du 3 gode værelser, et nydeligt badeværelse, køkken og opholdsstue.
 
I åben forbindelse med opholdsstuen, og med direkte adgang fra køkkenet, finder du spisestuen. Dette kombinerede rum bades i naturligt lys fra de store sydvendte vinduer.
 
I forlængelse af opholdsstuen gemmer sig husets anden, mere private pejsestue, en oase af hygge med brændeovn og bar. Dette område er ideelt som “man cave” og teenage- eller forældreafdeling, hvor det tilstødende soveværelse har direkte adgang til sit eget badeværelse med sauna.
 
Der er el-gulvvarme i pejsestuen, sælger har dog primært brugt brændeovnen til at opvarme rummet.Der er gulvvarme på begge badeværelser, hvoraf det nye er vandbåret via oliefyret og computerstyret, og det i tilbygningen er el. Huset er bygget med stort udhæng, hvilket gør at solen varmer godt op om forår og efterår, mens det er køligt om sommeren, fordi udhænget forhindrer solen i at varme stuen op.
 
Ejendommen inkluderer også en kælder med 3 disponible rum og en garage. Et af kælderrummene fungerer i øjeblikket som vaskerum med plads til vaskemaskine og evt. tørretumbler. Det skal desuden nævnes, at der er grundvandspumpe til kælderen. Der er nedgravet mange faskiner i forbindelse med omfangsdræn.
 
Fra adressen er der kort afstand til Ribe, hvor du finder alt, hvad den moderne familie har brug for, herunder gode pasningsmuligheder, skole, indkøb, specialbutikker og meget meget mere!
 
Den velholdte bolig kombineret med dens pris og planløsning åbner op for mange muligheder for at tilpasse villaen til egne ønsker og skabe et dejligt hjem i landlige omgivelser. Der er fibernet på ejendommen.
 
Er dette drømmehjemmet for dig? Book allerede i dag en fremvisning ved at ringe til os på tlf. 92 92 67 60. Vi glæder os til at vise boligen frem!

Skrænten 4
Nr Farup
6760 Ribe

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg