Liebhaverejendom nær Vadehavet!
Velkommen til denne exceptionelle ejendom, der harmonisk kombinerer charmerende landidyl med moderne luksus. Denne perle er perfekt designet til at imødekomme en stor families behov, eller mulighed for Bed & Breakfast.
Den stråtækte ejendom fremstår imponerende og idyllisk med sine tre længer, der omkranser en charmerende gårdsplads. 80% af stråtaget er skiftet i 2023 og resten i 2019, hvilket, i kombination med den nymalede facade, giver et klassisk og tidløst udtryk, mens totalrenoveringen samt udskiftning af alle døre og vinduer, sikre en morderne og bekvem boligoplevelse, som også er spejlet i huset energimærkning A2020.
Træd indenfor til en stor og imødekommende entré, hvorfra en unik gang leder direkte til køkken-alrummet. Det moderne køkken er fuldt udstyret med topmodeller i hårde hvidevarer, 5-i-1 coocker samt vinkøler, hvilket gør madlavningen til en sand fornøjelse. Her finder du også en masseovn, ideel til at bage pizza på bedste italienske vis.
Stue og spisestue er indrettet med smukt sildebensparket, der tilføjer elegance og varme til rummet, mens direkte adgang til udendørs terrasse, inviterer til udendørs spisning og afslapning. Køkkenet giver også adgang til et stort viktualierum, med en ekstra ovn, og boligens formelle entré.
Den gennemtænkte planløsning inkluderer desuden en separat forældreafdeling bestående af et flot soveværelse, eget badeværelse og walk-in closet med skjult adgang gemt i akustikpanelerne. Børneafdelingen, som nås via bryggerset, rummer fire store værelser, der deler adgang til et velindrettet badeværelse samt et fælles opholdsrum.
Ejendommen er kendetegnet ved sin stilrene indretning, hvor samme farvekode fra køkken- og bryggersinventar går igen fra hoveddørene. De mange synlige bjælker og gennemgående messingbeslag skaber en smuk rød tråd gennem hele boligen. Der er gulvvarme i størstedelen af villaen, og de resterende kvadratmeter opvarmes af en, nærmest usynlig, radiator, der følger gulvet.
Matriklen er udstyret med et stort værksted med direkte adgang til boligen samt en nyopført garage til tre biler fra 2023. En unik feature er den charmerende jagthytte, som er omdannet til en gildesal – perfekt til festlige sammenkomster og familiefester. Haven er primært udlagt i græs med en del frugttræer samt nyopført legeplads.
Boligen har en unik beliggenhed i Darum med gåafstand vadehavet og 15min til henholdsvis Esbjerg og Ribe. Af faktuelle oplysninger skal det nævnes, at der er anlagt solcelleanlæg med batteripakke som forsyner huset luft-til-vand varmepumpe eller din elbil.
Denne liebhaverejendom er en enestående mulighed for den store familie, der søger en bolig med sjæl, charme og moderne bekvemmeligheder. Med sin gennemrenoverede stand og velovervejede indretning fremstår denne ejendom som et sandt drømmehjem. Velkommen til et liv i luksus og idyl.
Kontakt os for en fremvisning på tlf. 92 92 67 60. Vi ses!
Thorsmarkvej 6
St Darum
6740 Bramming
Økonomi
