Indbydende etplansvilla med fantastisk garage i Øster Vedsted!
Solgt

Indbydende etplansvilla med fantastisk garage i Øster Vedsted!

Velkommen til Broager 4 – en velholdt og charmerende villa i ét plan, hvor hverdagen glider nemt, og rammerne er både funktionelle og hyggelige. Her får du en bolig, der passer perfekt til parret, singlen eller jer, der ønsker en overskuelig planløsning med gode opholdsrum og fleksible muligheder.

Et af ejendommens helt store aktiver er den imponerende, 96 m² store garage. Den er isoleret, har gulvvarme og eget toilet og rummer et væld af muligheder. Uanset om du drømmer om værksted, plads til flere biler, hobbyprojekter eller blot ekstra opbevaring, får du her faciliteter ud over det sædvanlige.

Indenfor bydes du velkommen i en entré, der giver adgang til størstedelen af boligens rum. Herfra træder du ind i den lyse og rummelige stue – hjemmets naturlige samlingspunkt. De sydvendte vinduer lukker lyset smukt ind, og loft til kip skaber en skøn fornemmelse af luft og rummelighed. Her er god plads til både spiseafdeling og et hyggeligt sofamiljø, hvor familie og venner kan samles.

Køkkenet fremstår lyst og praktisk indrettet med en mindre spiseplads til hverdagens måltider samt et tilhørende viktualierum. I forlængelse heraf finder du et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter, ekstra håndvask og god opbevaringsplads – en detalje, der gør hverdagen ekstra nem. Boligen rummer desuden to gode værelser og et badeværelse.

Overalt i huset opleves en fin rød tråd med flotte paneler i næsten alle rum, som tilfører varme og karakter. Samtidig er de væsentlige opdateringer på plads: Vinduerne er udskiftet til vedligeholdelsesvenlige træ/alu-vinduer for ca. 10 år siden, og taget er skiftet så sent som i 2021.

Udenfor venter en sydvendt fliseterrasse, hvor solen kan nydes dagen lang. Haven er anlagt primært i græs med enkelte træer og beplantning – en dejlig, overskuelig ramme, som både indbyder til afslapning og giver mulighed for at sætte sit eget præg. Derudover får du et praktisk skur med god opbevaringsplads.

Øster Vedsted er kendt for sit stærke lokalsamfund og naturskønne omgivelser. Her bor du blot få minutter fra Nationalpark Vadehavet. Området er særligt attraktivt for familier – blandt andet fordi børnene kan cykle trygt til skole via stisystem hele vejen.

Lyder Broager 4 som dit næste hjem? Så kontakt os allerede i dag på 92 92 67 60 og book en fremvisning – vi glæder os til at byde jer velkommen.

Broager 4
Ø Vedsted
6760 Ribe

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg