Moderne og indbydende villa i Tangekvarteret!
Solgt

Moderne og indbydende villa i Tangekvarteret!

Se Hele huset på vores YouTube kanal lige her: https://youtu.be/QiFEp_IUk-w

Velkommen til Termansensvej 4 i Ribe, hvor denne nydelige villa præsenterer sig. Her kan familien flytte ind i halvandet plan med fem værelser, et stort køkken og et lyst opholdsmiljø, og dertil hører en god kælder og en fin have. I kan også glæde jer til en central beliggenhed nær hverdagens gøremål.

På adressen møder I en pæn murstensvilla med et tegltag fra omkring år 1996, og foran boligen er der anlagt en indkørsel til flere biler. Ejendommen rummer hele 246 etagemeter, hvoraf 214 m2 er bolig.

I stueetagen er der indrettet et flot og tidløst køkken med hvide Svane-elementer fra 2017. Her er rigeligt med plads til madlavningen, og I får funktionelle rammer med spots, ovne i arbejdshøjde og masser af opbevaringsløsninger.

I åben forbindelse med køkkenet finder I stuen, hvor I let arrangerer spisebordet og sofaen i hver sin sektion. Opholdsmiljøet modtager desuden et rigt lysindfald fra tre sider, og der er dør til terrassen.

Videre i stueplan har I et værelse med faste skabe, et badeværelse med et separat bruseafsnit samt et disponibelt rum. Førstesalen er opdelt i to afdelinger, der tilsammen rummer fire værelser og et badeværelse med brus.

Kælderen er udstyret med et bryggers og et disponibelt rum til opmagasinering. Dertil får I et udhus.

I forlængelse af boligen kan I nyde en terrasse, der er afskærmet af hæk, så I får en privat oase til sommerens udeliv. Haven byder tilmed på et dejligt areal med græsplæne og store træer.

I dagligdagen har I fordel af at kunne gå til både skole, dagtilbud, indkøb, idrætsaktiviteter og Ribe Station. Byens charmerende centrum nås også indenfor kort afstand, og flere naturdestinationer med skov og Ribe Å venter i nærområdet.

Lyder denne skønne villa i Tangekvarteret som noget for jer? Giv os gerne et kald på 92 92 67 60 og bestil en fremvisning. Vi glæder os til at vise boligen frem!

Termansensvej 4
6760 Ribe

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg