Stor etplansvilla med børnevenlig beliggenhed på Nørremarken!
På Tornskadevænget i Ribe udbydes nu denne 190 kvadratmeter store etplansvilla til salg. Hjemmet indeholder blandt andet tre værelser og to badeværelser, og I kan tillige se frem til hele tre stuer, hvoraf den ene har pejs.
Boligen ligger tilbagetrukket på en grund, der omkranses af hæk og frodig beplantning. Ejendommen er fra 1972, og den er opført i røde sten med sadeltag. Vinduerne er cirka 20 år gamle, og det skal desuden nævnes, at der er 300 mm isolering på loftet.
Det første, der skal fremhæves indenfor, er den store pejsestue, som har brede vinduespartier og terrassedør. Pejsestuen har åbent rumforløb til spisestuen, der er lys og let at indrette. Den tredje stue har tidstypiske skydedøre og mønstret gulv i træ-look. Denne stue kan alternativt inddrages til et fjerde værelse, hvis der er behov for dette.
Husets køkken er udskiftet for omkring 20 år siden, og det fremstår med pæne, hvide fronter og trædetaljer. I køkkenet er der plads til et spisebord, og herude får I glæde af formiddagssolen.
Soveværelset og de to øvrige værelser er samlet i en separat værelsesafdeling sammen med det ene badeværelse. Det store soveværelse har to skabsvægge og terrassedør.
Hjemmets andet badeværelse er placeret ved den møblerbare entré, og begge badeværelser har gulvvarme og muret bruseniche. Planløsningen afrundes af et bryggers, som har vaskesøjle og gode opbevaringsforhold.
Den velplejede have er anlagt med græsplæne, blomsterbede og højbede samt tre store fliseterrasser. Disse vender mod syd, øst og vest, og sidstnævnte er delvist overdækket. Med til ejendommen følger også en dobbelt carport med integreret værksted.
Det lukkede vænge har direkte forbindelse til områdets stisystem, og fra adressen er der gåafstand til nærmeste daginstitution. Indkøb, folkeskole og privatskole nås på maks. fem minutters cykeltur, og det samme gælder Ribe Fritidscenter.
Lyder denne skønne familievilla som noget for dig? Book allerede en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi glæder os til at vise boligen frem!
Tornskadevænget 16
6760 Ribe
Økonomi
