Flot fritidshus tæt på strand og havn på Rømø!
Solgt

Flot fritidshus tæt på strand og havn på Rømø!

Se også Ribe Mæglernes YouTube kanal, med mere information om området via dette link: https://youtu.be/hp5_RGo_VEc
 
Dette skønne fritidshus fra 2007, som er opført i rødbrændte mursten og med stråtag, finder I på Klitrosevej 24 på det sydlige Rømø i Havneby. Her er der både behagelige rammer for familieferien samt gode udlejningsmuligheder, hvortil at nuværende ejer har tjent over 50.000 kr. om året, selvom det har været lukket fire måneder i vinterperioden. Ferieboligen har aldrig været udlejet til familier med hunde.
 
Fra indkørslen træder I direkte ind i et dejligt leverum, hvor entréen er i åben forbindelse med køkken/alrummet, hvilket giver jer masser af rum til at samles om feriens måltider eller foran brændeovnsindsatsen. Herfra er der videre adgang til to gode soveværelser, som ligger adskilt af et badeværelse med en stor bruseniche. Det giver desuden mulighed for en del sovepladser, der suppleres af et hyggeligt opholdsrum på førstesalen, som evt. også kan benyttes til sovepladser. Dette består af en stue, hvor I får et skønt lysindfald fra de store vinduespartier og udgangen til den sydvendte altan.
 
På fritidshusets bagside kan I nyde tid på den sydvendte terrasse, der har direkte udgang fra køkken/alrummet, hvilket gør det nemt at tage de lækre middage med udenfor til de afslappende stunder. Dette suppleres af den fine altan ovenover, som er afskærmet fra naboerne og med et indbydende kig til området og havet.
 
Der er noget helt særligt over netop denne fritidsbolig, da den er præmieret for at være den bedst vedligeholdte i dette område ved Enjoy Resort Rømø, hvor I samtidig har adgang til fri golf og wellness. Det er samtidig tæt på den store Rømø Sønderstrand og Rømø Havn, hvor I ved sidstnævnte finder indkøb, spisesteder, en lokal fiskehandler og flotte kystområder.
 
Lyder denne nydelige ferielejlighed som noget for jer? Book allerede en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Klitrosevej 24
Havneby
6792 Rømø

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg