Gennemrenoveret villa med et helt unikt udtryk!
Velkommen til en fantastisk veludnyttet villa, hvor der er tænkt i funktionalitet, hygge og masser af charme. Når I træder indenfor, mødes I af en rummelig entré med indbyggede skabe og centralstøvsuger, hvorfra I kan tilgå villaens badeværelse. Der er endvidere adgang til 3 gode værelser, gæstetoilettet og husets køkken fra gangen af.
Spisestue, forstue og stue ligger i naturlig forlængelse af det stilfulde køkken- alrum. Dette skaber en sammenhængende og meget moderne atmosfære.
Det nyere køkken-alrum er med direkte udgang til et stort åbent ”orangeri”, hvor der er rig mulighed for at nyde solens stråler hele dagen. En stor del af denne terrasse er overdækket og er det oplagte sted til skønne stunder med familie og venner. Ønsker man derimod lidt skygge, er der udgang til husets gårdhavemiljø fra forstuen.
Køkken-alrummet fremstår i et lyst, lækkert og moderne design med en flot funktionel køkken-ø. Der er rigeligt af skab og skuffeplads og de indbyggede vitrineskabe med lys giver rummet et ekstra strejf af hygge.Kogeplade, håndvask og opvaskemaskine er integreret i øen. Der lægges op til masser af samvær, da gæster og børn kan sidde ved de integrerede siddepladser under forberedelserne af aftensmaden.
Ovnene og den indbyggede espresso maskine er placeret i en god arbejdshøjde, og emhætten er elegant integreret i rummets design. Lyset strømmer ind fra flere store Velux vinduer med indbygget regnsensor og markiser, som styres via de tilhørende fjernbetjeninger.
Forstuen, lige overfor køkkenet er ligeledes et oplagt valg til samvær, da man også herfra kan deltage i det der sker i køkkenet. Opholdsstuen giver plads til en komfortabel sofagruppe, hvor husets familie kan trække sig lidt tilbage og samles til afslapning.
Et stort aktiv for denne bolig er det store anneks, hvor kun fantasien sætter grænser for fremtidige drømme.Annekset med stor hems er godt isoleret og der er installeret varmepumpe. Der er endvidere indlagt vand og afløb, så ønsker man fx et ekstra badeværelse er dette også muligt – Nuværende ejere har benyttet annekset som gildesal, teenagerafdeling, værksted og vaskerum.
Udenfor finder I en flot have omkranset af træer, bede og terrassemiljøer.
Det skal bestemt fremhæves, at denne bolig står fuldstændig indflytningsklar med centralstøvsuger, pæne træ/alu vinduer, solceller og gulvvarme i størstedelen af huset på nær værelserne. Hertil kommer også en integreret carport med rejs, hvor der er installeret lader til elbil.
Villaen er beliggende på en rolig blind vej og er ideel for dem, der ønsker at være tæt på Hvidings mange faciliteter. Der er tillige et godt sammenhold på gaden med årlige gadefester, for dem der ønsker dette.Det er nemt at klare hverdagens praktiske gøremål, og I er i cykelafstand fra både skole, børnehave, fritidsaktiviteter samt offentlig transport. En cykelsti fører direkte til Ribe, og turen tager kun 5 minutter i bil.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en fremvisning. Giv os allerede et kald i dag på tlf.: 92926760. Vi ses!
Lyngtoft 5
Hviding
6760 Ribe
Økonomi
