Palævilla fra 2020 på Klostermarken!
Se en film om huset, på Ribes Mæglernes YouTube kanal lige her:https://youtu.be/e_YVeg589Lg
Velkommen til denne imponerende palævilla fra 2020 på 190 m² bolig med en integreret dobbeltgarage på hele 60 m². Her får I en enestående ejendom med gennemførte detaljer og moderne komfort. En nydelig flisebelagt indkørsel leder direkte til garagen og snor sig elegant rundt til villaens formelle indgang. Det er en bolig, der både imponerer og indbyder til hjemlig hygge!
Villaen præsenterer sig med en pudset facade, glaseret tegltag med afvalmede gavle, og en facadeudsmykning i kvader, der tilføjer karakter og eksklusivitet. Store vinduespartier i køkken-alrummet sikrer et naturligt lysindfald i hjemmets samlingspunkt.
Indretningen byder på en lys entré, der fører ind til villaens forældreafdeling bestående af to værelser, et badeværelse, walk-in closet samt et praktisk bryggers med vaskesøjle i optimal arbejdshøjde. Fra bryggerset er der direkte adgang til garagen, hvilket gør det muligt at komme tørskoet hjem – en praktisk detalje, der letter hverdagen.
Entréen fører desuden ind i det imponerende køkken-alrum, som har god plads til både et stort spisebord og et hyggeligt sofahjørne. Det elegante HTH-køkken med egefronter på vaskeøen er perfekt til både hverdagsmadlavning og festlige middage. En hyggelig alkove i køkkenet giver et perfekt sted for børnene at lege eller læse, mens måltiderne tilberedes.
Gennem smukke franske dobbeltdøre kommer I videre til villaens anden værelsesafdeling, som rummer en opholdsstue, yderligere tre værelser og endnu et badeværelse med badekar – ideelt som børneafdeling eller plads til overnattende gæster. De smukke sildebensmønstrede gulve i størstedelen af boligen tilføjer et strejf af luksus og elegance. Hele villaen har gulvvarme og er udstyret med centralstøvsuger for optimal komfort.
Udelivet kan nydes på den flisebelagte terrasse, der har direkte udgang fra alrummet. Terrassen ligger privat og ugeneret, omgivet af flot beplantning og et stilfuldt hegn. Haven er primært anlagt med græs og indeholder enkelte træer og blomsterbede, og takket være et pop-up vandingssystem er haven nem at holde frodig og grøn hele sommeren.
Med et kvarter der byder på mange børnefamilier er der rig mulighed for at sende børnene ud og lege på den lukkede villavej, og over til naboen. Derudover er der 2 kilometer til Ribe Centrum, hvor der er gode skoler, indkøbsmuligheder, fritidscenter, mulighed for offentlig transport og meget mere.
Hvis denne eksklusive villa lyder som drømmeboligen for jer, så tøv ikke med at booke en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Tønnesens Vej 2
6760 Ribe
Økonomi
