Mågevænget 5, 6760 Ribe - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Mågevænget 5, Ribe

Nyrenoveret villa i topkvalitet på Nørremarken!

Velkommen til Mågevænget, på Nørremarken - en attraktiv adresse tæt på både Rema, Netto, børnehave og privatskole. Her får du en bolig med en tryg beliggenhed på en lukket vej med sikker cykelsti ind til byen, så hverdagen bliver både nem og bekvem for hele familien.

Ejendommen fremstår gennemrenoveret og indflytningsklar. Hele huset har gulvvarme og flotte Troltex-lofter med spots, der skaber en lys og moderne atmosfære. Boligens hjerte er det store køkken-alrum, hvor et imponerende ovenlysvindue giver masser af naturligt lys. Det nye Tvis-køkken er opført i tidløst design og udstyret med alt i hårde hvidevarer.

Boligen byder desuden på et helt nyt badeværelse samt et separat toilet - med ens og flot materialevalg.

Udvendigt er der lagt vægt på vedligeholdelsesfri løsninger med bl.a. nyt tag, nye tagrender og gavlender samt udhæng med integrerede spots. Flot nyanlagte indkørsel og terrasseområde, haven er nem og hovedsageligt udlagt i græs.

Til ejendommen hører også en garage med ny el-port og i forlængelse heraf et praktisk værkstedsrum.

Her får du en komplet totalrenoveret bolig, hvor stort set alt er nyt - lige til at flytte ind i og nyde hverdagen fra dag ét.

Frister en fremvisning? Kontakt Ribe Mæglerne på 92926760 – vi fremviser alle ugens dage!

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

9292 6760info@ribemaeglerne.dk