Flot villa med udsigt over landskabet!
På en fredelig beliggenhed med udsigt over åbne marker finder I denne velholdte villa, som løbende er moderniseret og fremstår i rigtig pæn stand – både inde og ude.
Ejendommen præsenterer sig med en klassisk, vandskuret facade, sort tegltag (2008), ståltagrender med kobbermetalik maling (2008), kampestenssokkel og hvide sprossevinduer, der tilsammen giver et harmonisk og stilfuldt helhedsindtryk. Til boligen hører desuden en rummelig dobbeltgarage med god plads til både biler og opbevaring.
Indretningen er funktionel og egner sig godt til både par og børnefamilier. I træder ind i et bryggers med skabsplads og vaskefaciliteter, som samtidig fungerer som entré. Herfra er der adgang til et stort badeværelse med marmorfliser, tre værelser samt køkkenet.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med alrummet, hvor spisepladsen er arrangeret og udgang til en flisebelagt terrasse. Opholdsstuen ligger i forlængelse af alrummet og har et dejligt lysindfald fra syd og vest.
Førstesalen er endnu ikke udnyttet, men giver mulighed for at indrette yderligere boligareal efter behov.
Udendørs venter en overskuelig og børnevenlig have primært anlagt med græs, hvor der er god plads til leg og udeliv. Fra haven og terrassen er der fin udsigt til det åbne landskab.
Med sin placering nær Roager får I et aktivt lokalsamfund med nærhed til hverdagens fornødenheder med den nye selvbetjeningsbutik samt skolebus tæt ved adressen. Ribe Centrum ligger kun 12 kilometer væk, så I er aldrig langt fra butikker, restauranter og byliv.
Denne villa skal opleves med egne øjne! Kontakt Ribe Mæglerne allerede i dag for en fremvisning på tlf. 92 92 67 60. Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Roagervej 323
Kirkeby
6760 Ribe
Økonomi
