Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Skyttevej 11, Ribe
Villa på Nørremarken med tilbygning fra 2018!
På en attraktiv og bynær beliggenhed på Nørremarken udbydes denne velholdte villa med hele 160 m² bolig samt en grund på 1.299 m². Ejendommen er oprindeligt opført i 1950 og udvidet med en tilbygning i 2018, hvilket giver en moderne og funktionel planløsning.
Ejendommen byder på en lang flise- og grusbelagt indkørsel samt en dobbelt garage med plads til to biler.
Tilbygningen fra 2018 rummer en stor entré, der fungerer som naturligt fordelingspunkt i boligen. Herfra er der adgang til to badeværelser, gæstetoilet, to værelser samt køkkenet. Det ene badeværelse er etableret i forbindelse med tilbygningen i 2018, mens det andet indeholder vaskefaciliteter.
Køkkenet ligger centralt placeret i boligen og har direkte forbindelse til den store, kombinerede spise- og opholdsstue. Her sikrer sydvendte vinduer et solidt og naturligt lysindfald, og rummet har en størrelse, der giver god plads til både spiseafdeling og opholdsområde.
På førstesalen finder I en møblerbar repos samt tre regulære værelser, som kan anvendes til børn, gæster, kontor eller hobby – alt efter behov.
Udendørs er der etableret to flisebelagte terrasser mod henholdsvis syd og vest, begge med adgang fra tilbygningen. Det giver gode solforhold og fleksible opholdsmuligheder dagen igennem. Haven er primært anlagt i græs og tilbyder god plads til leg, boldspil eller fremtidige haveprojekter.
Beliggenheden på Nørremarken giver kort afstand til hverdagens faciliteter. Indkøb, skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og offentlig transport nås nemt til fods eller på cykel, og der er cykelsti hele vejen til Ribe centrum.
En rummelig og opdateret villa med en god planløsning.
Lyder overnævnte som noget for jer? Så giv Ribe Mæglerne et kald på tlf. 92 92 67 60. Vi er klar på en fremvisning alle ugens dage. Vi ses!
-
Thomas Gerken
-
Indehaver og ejendomsmægler