Ribevej 45, 6630 Rødding - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Ribevej 45, Sdr Hygum

Nyhed

Velholdt ejendom med 2 lejligheder i Sønder Hygum!

På Ribevej 45 i Sønder Hygum finder I denne spændende murermestervilla, som er indrettet med to lejligheder og dermed rummer mange muligheder – både for jer, der ønsker at bo her selv, og for jer, der tænker investering.

Ejendommen, som er muret i krydsforbandt, har et flot udtryk med både gesimser og karnap, hvilket bliver flot komplementeret af det røde tegltag og hvide vinduer.

Boligen rummer i alt 167 m² fordelt på to selvstændige lejligheder. Lejligheden på 1. sal er i dag udlejet, hvilket giver en attraktiv mulighed for en stabil lejeindtægt, mens I selv kan flytte ind i stueplanslejligheden. Alternativt kan hele ejendommen anvendes som udlejningsejendom.

Lejligheden i stueplan fremstår rummelig og indbydende med et køkken-alrum i god størrelse, som ligger centralt i boligen og binder rummene naturligt sammen. Herfra er der adgang til entréen, stue med karnap, to værelser, et depotrum og bryggers. Fra bryggerset er der adgangen til badeværelset.

På 1. sal finder I en selvstændig lejlighed med eget køkken og stue i åben forbindelse. Fra stuen er der udgang til en fin altan, hvor udsigten kan nydes. Etagen rummer derudover to værelser samt badeværelse og er aktuelt udlejet.

Udenfor får I en grund på 656 m² med plads til både udeliv og hverdagens behov. Ejendommen er beliggende i Sønder Hygum med kort afstand til Rødding, hvor I finder skole, indkøb, fritidsaktiviteter og meget mere.

Her får I en ejendom med stor fleksibilitet – ideel til både egen bolig kombineret med udlejning eller som ren investering.

Ribe Mæglerne står klar til at vise jer boligen – book en fremvisning allerede i dag på tlf. 92 92 67 60.

Ribevej 45, Sdr Hygum

Nyhed

LIGNENDE BOLIGER

KONTAKT OS PÅ

9292 6760info@ribemaeglerne.dk