Charmerende byhus med udsigt til Ribe Domkirke!
Så er der godt nyt til førstegangskøberne og de investeringslystne! Vi har nu glæden af at præsentere dette hyggelige byhus i hjertet af Ribe. Velkommen til!
Se Tenna fortælle dig mere om dette skønne byhus på vores YouTube Kanal lige her:
https://youtu.be/M8eWf0MocxY
Det originale byhus er fra 1761, og har et boligareal på 52 kvadratmeter fordelt i to plan. Tilhørende huset er også en god gårdhave med fantastisk udsigt til domkirken. Årstal og kvadratmeter er jf. BBR-meddelelsen.
Området midt i Ribes smukke gader er et kapitel for sig. Her er vi tæt på alt fra gode skoler og pasningsmuligheder til indkøbsmuligheder, specialbutikker og hyggelige restauranter. Derudover er der masser af skøn natur i gåafstand fra boligen.
Indretningen byder en entré, som leder ind til opholdsstuen kombineret med spisestue. Herfra får vi adgang til husets aflange køkken, som leder videre ud i den skønne gårdhave. Førstesalen tilgås fra entréen, og består af et rummeligt soveværelse og et lyst badeværelse.
Ejendommen er karakteriseret som bevaringsværdig, og facaden må derfor ikke ændres. Indvendigt er der dog rig mulighed for at sætte sit eget præg, og skabe et dejligt hjem med en central beliggenhed.
Emhætte, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler er fra 2020.
Lyder dette helt charmerende byhus som noget for dig? Så giv Ribe Mæglerne et kald på 92 92 67 60. Vi ses!
Graabrødregade 13
6760 Ribe
Økonomi
