Funktionel villa med tagterrasse og med Vølund luft til vand varmepumpe!
Oplev dette skønne hjem med masser af sjæl, charme og plads til hele familien. Villaen er uden tvivl et match for jer der søger en velindrettet planløsning med et flot HTH-køkken fra 2020. Velkommen til!
Ejendommen har sin oprindelse tilbage i 1942, og er løbende blevet renoveret fra 2005. Her kan I tydeligt mærke den toneangivende murermesterstil fra samtidens funktionelle arkitektur med et strejf af den danske håndværkstradition.
I stueetagen bliver I budt velkommen af en nydelig entré. Herfra fortsætter vi ud i køkkenet med inventar fra HTH, der er åbent forbundet med kombineret spise- og opholdsstue. Derudover er der et lyst bryggers, gæstetoilet og et værelse.
En kvartsvingstrappe fører jer fra entréen op til første sal, hvor I bliver mødt af tre værelser og et flot badeværelse. Fra det ene af værelserne er der udgang til tagterrassen.
Den private tagterrasse, der vender mod syd, er det ideelle sted at nyde solen og slappe af, når aftenen falder på. Udendørsarealet byder desuden på en flisebelagt terrasse samt en græsplæne med plads til leg.
Ikke nok med det, så er I også tæt på den smukke natur ved Kongeåen. Gredstedbro skole ligger kun en lille gå- eller cykeltur væk, og I har endnu kortere afstand til Dagli’Brugsen og Børnegården i Gredstedbro. Fra byens station er der direkte togforbindelse til Ribe og Esbjerg, og hvis I foretrækker at køre i bil, tager det kun cirka 20 minutter at nå Esbjerg centrum.
Dette hjem er det perfekte match for jer, der ønsker at bo i et hyggeligt og roligt område med alle nødvendigheder lige ved hånden. Tøv ikke med at booke en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi ser frem til at vise jer rundt!
Kirkegade 3
6771 Gredstedbro
Økonomi
