Lækker kvalitetsvilla i Engparken!
Ribe Mæglerne kan nu præsentere denne flotte villa beliggende i det attraktive kvarter Engparken på Nørremarken. Velkommen til!
Se mere på Ribe Mæglernes YouTube kanal lige her: https://youtu.be/hp9GyGD83JM
Engparken er et roligt kvarter, som er perfekt for børnefamilien. Adressen byder på alt, hvad der er brug for i hverdagen. Her er vi i gåafstand til indkøbsmuligheder, skole, pasningsmuligheder og skøn natur.
Denne villa fra 1998 byder på 160 m2 veludnyttet bolig med forældre- og børneafdeling. Villaens konstruktion sørger for en funktionel og spændende planløsning med flot lysindfald flere steder. Matriklen rummer desuden en indbygget carport, et værksted og et redskabsskur.
Indretningen byder på en lys klinkebelagt entré, som leder ud til 2 gode værelser, et badeværelse og alrummet. Bryggerset ligger i åben forbindelse med entréen gennem en muret bue på højre hånd. Denne del af boligen vil være oplagt som en børneafdeling.
Køkkenet er meget pænt og velholdt med inventar fra Biga, som i dag hedder Kreum. Fra køkken-alrummet, adskilt med en halvmur, får vi adgang til den rummelige stue, som leder videre ud til et værelse og forældreafdelingen med eget badeværelse.
Lige udenfor boligens opholdsmiljø venter sydvendt terrasse med stor markise og en velpasset have med en flisebelagt terrasse, hvor familien kan nyde dagens måltider, og hygge udendørs i ro og mag, når det danske vejr tillader det. Herudover er haven primært udlagt i græs med en flisebelagt sti, der leder hen til et godt og isoleret værksted.
Alt i alt en detaljerig kvalitetsvilla, som bare MÅ opleves. Book allerede en fremvisning i dag på tlf. 92 92 67 60. Vi ses!
Engparken 34
6760 Ribe
Økonomi
