Arkitekttegnet og fuldmuret villa!
Så er der godt nyt til alle boligsøgende i Sdr Hygum, som ønsker at erhverve sig en stor bolig med en rolig beliggenhed og en spændende planløsning. Velkommen til!
Når I ankommer til adressen, vil I ved første øjekast blive præsenteret for en grusbelagt indkørsel, som afsluttes med en port ind til den indbyggede garage. Alt dette er en del af den 1.331 m2 store matrikel. Villaen er opført i 1970, og har siden opførelsen kun haft 2 ejere.
Boligens 205 m2 er indrettet funktionelt, og egner sig perfekt til børnefamilien eller parret med behov for flere gode værelser. Husets H-form sørger for at dele planløsningen op i en værelsesafdeling og en afdeling med køkken, spisestue og opholdsstue. Afdelingerne kobles sammen af den flotte entré med vinduespartier til begge sider.
Køkkenet er håndsnedkereret, og stuens flotte afslutning med vinduespartier fra gulv til loft giver et smukt lysindfald. Den kombinerede spise- og opholdsstue er uden tvivl husets ”hjerte”.
Værelsesafdelingen rummer 4 gode værelser og et badeværelse. I det ene værelse er der direkte adgang til garagen. Hertil kommer også et gæstetoilet og en kælder med 3 disponible rum.
Udenfor boligens opholdsmiljø venter en flisebelagt terrasse, som, grundet husets form, ligger helt ugeneret og til dels i læ for vind og vejr. Herudover er store dele af haven udlagt i græs, mens matriklen også rummer to skure.
Sønder Hygum er en hyggelig landsby, hvor fællesskab er i højsædet og naboskabet er i top. Tæt på boligen finder vi både legeplads, indkøbsmuligheder, boldbaner og rideklub. Desuden ligger også børnehave og vuggestue lige i nærheden.
Har du nogle yderligere spørgsmål, eller ønsker at booke en fremvisning? Vi sidder klar på tlf. 92 92 67 60. Vi ses!
Østre Kirkevej 11
Sdr Hygum
6630 Rødding
Økonomi
